Du skal tro på dig selv – Du skal gøre hvad du vil

Du skal tro på dig selv – Du skal gøre hvad du vil

Du skal tro på dig selv – Du skal gøre hvad du vil

”Du skal tro på dig selv, du skal gøre hvad du vil. Du skal tro på dig selv, det det eneste der skal til. For hvis din selvtillid er i fare, så lyt til dit hjerte og hør dit svar. For drømme blir til virkelighed, hvis bare du finder din selvtiliiiiiiid”

Ovenstående er uddrag af omkvædet på en meget populær sang Tro på dig selv af Chestnut Avenue 2011 som vandt Børnenes Melodi Grand Prix 2011

Jeg husker, at mine børn og deres kammerater skålede løs på denne sang i laaaang tid efter.

Men først reflekterede jeg ikke så meget over tekstens indehold, men nok mere over, at det var en rigtig god og glad sang med et ørehængende omkvæd.

Jeg har dog ofte gennem årerne tænkt på denne sang og ikke mindst teksten, og det både i relation til mit eget, men også mine børns liv.

Hvor vigtigt, det er, at have selvtillid, en tro på, at det nok skal gå, på trods af alle de udfordringer og kriser livet bringer. Kriser som svækker en for en tid, men som på sigt gør en stærkere end før.

Min datters Diabetes 1 diagnose i August 2018 var et kæmpe chok for os alle. Vores skønne datter på knap 11 år som altid var sprudlende med selvtillid og livsglæde blev med et ”slået tilbage til start”. Den hårde besked vi fik en helt almindelig mandag eftermiddag; ”Der er ingen tvivl, du har diabetes 1 som er en kronisk sygdom, som aldrig går væk”.

Livet som vi kendte blev med et sat på pause, og et helt nyt liv skulle vi til at lære os, så jobbet blev parkeret på orlov i nogen tid. I mange måneder levede vi fra dag til dag, meget praktisk der skulle læres og psykisk der skulle håndteres. Undervejs bliver det så hverdag, men ikke uden problemer, udfordringer og afsavn. Men det var sikkert, at vi ikke kunne fortsætte med at leve det samme liv som vi havde før.

Så tiden over efteråret 2018 blev brugt til grundige overvejelser og refleksioner omkring fremtiden.

Tør jeg slippe den gode faste stilling, mit drømmejob? Har vi råd? Vil jeg kunne lykkes med min egen virksomhed? Alle de spørgsmål som man nu må stille sig selv når man overvejer at blive selvstændig.

Ingen tvivl om, at min selvtillid, intuition, ikke mindst mit mod, hjalp mig til at kunne træffe beslutningen. Men det som var det helt afgørende var at være tro mod mine værdier; at vælge det som er allervigtigst for mig: Min familie.

Derfor tog jeg springet i Maj 2019. Kvittede min gode faste stilling igennem 20 år hos Mercedes-Benz, og startede min konsulentvirksomhed Færch Consult ApS.

Og har ikke fortrudt et sekund siden.

Så, min opfordring til dig derude er at;

Tro på dig selv – Gør hvad du vil

PROCESSEN ER FINESSEN

PROCESSEN ER FINESSEN

PROCESSEN ER FINESSEN

Dette lærte jeg på en lederuddannelse år tilbage.

Og det giver så god mening nu i disse Corona tider, hvor man ufrivilligt har masser af tid til at reflektere, og arbejde med optimering af sin hjemmeside blandt andet.

Hvordan man igen og igen søger at optimere, skære til, tydeliggøre, videreudvikle osv.. never ending story ..

Men på et tidspunkt er det nok ..

På en anden lederuddannelse lærte jeg rigtig mange år siden nu, at lægge mit perfektionistgen lidt væk og acceptere, at 80% til tider er godt nok .. men men .. det gør godt nok stadig lidt ondt .. da der er langt til 100%.

Men fed process ; ) og læring.

Så helt enig – det er processen der er finessen ..

KOMPETENCEUDVIKLING. EN REFLEKTION

KOMPETENCEUDVIKLING. EN REFLEKTION

KOMPETENCEUDVIKLING. EN REFLEKTION

Jeg er ret nysgerrig på ny læring, men også bevidst om, at jeg kritisk skal sortere og prioritere i det kæmpe udvalg og muligheder som findes.

Det er vigtigt, at jeg bruger tid til at mærke efter hvilken vej jeg skal.

Hvad er mit behov, og ikke andres!

Hvad giver mig værdi og energi?

Hvad vil udvikle mig – personligt og fagligt?

Den seneste tid har jeg reflekteret en del over min fremtidige udvikling og læring. Personligt samt i relation til værdi-skabelse i min virksomhed.

Efter en lille gab-analyse, er jeg kommet frem til følgende fokus

· At få ny inspiration
· At gen-opfriske viden
· At tillære nye kompetencer

At jeg foretrækker

· at læse fysiske bøger fremfor e- og lydbøger
· fysiske kurser og workshops

At

· on-linekurser fungerer fint
· webinarer fungerer godt, bedst som inspirationskilde

Processen har støttet i beslutningen om min målsætning, hvor jeg skal fokusere i 2020:

– GoLearn On-line Ledelseskurser
– Læse minimum en fagbog hver 4. uge
– Relevante webinarer
– Ledernes Bestyrelsesuddannelse (Efterår 2020)

Måske har du fået lidt inspiration til at lave samme øvelse?